Boligstøtte/ydelse

Når du bor til leje, kan du have ret til boligstøtte. Du kan beregne, hvor meget du evt. kan få og søge om boligstøtte på borger.dk.

Husk, du skal søge boligstøtte, når du flytter ind i boligen og senest en måned efter, du er flyttet ind. så kan du få boligstøtte fra den dato, du flyttede ind.

Sådan gør du:

  • Gå på www.borger.dk/boligstoette
  • Vælg om du er lejer, folke- eller førtidspensionist
  • Klik på "Søg boligstøtte" i boksen "Selvbetjening"
  • Log på borger.dk med dit NemID
  • Klik på "Start".

Du kan få hjælp til at søge digitalt i guiden "Sådan søger du boligstøtte digitalt". Find guiden på www.borger.dk/boligstoette-guide.
 

Har du ikke mulighed for at søge digitalt, kan du ringe til Udbetaling Danmark på 7012 8063.

 

Husk at sende dokumentation

Når du søger boligstøtte, skal du sende dokumentation for din indkomst. Det kan f.eks. være SU-meddelelser eller lønsedler. Bor du sammen med andre, skal du også sende dokumentation for deres indkomst.

Husk at anmelde flytning til folkeregisteret. Det kan du gøre på www.borger.dk/flytning. Du kan først få boligstøtte, når du er flyttet ind i boligen.

Læs mere på borger.dk

www.borger.dk/boligstoette kan du også:

  • beregne, hvad du kan få i boligstøtte
  • finde svar på en række spørgsmål om boligstøtte, f.eks. hvornår du får svar på din ansøgning
  • oplyse om ændringer i indkomst.

 

Eksempel på ansøgning

Eksempel på huslejeændring

Eksempel på ophør af lejekontrakt

Acceptér cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser